Forsikringsbevis til bilen

{lang: 'da'}

Forsikringsbevis til omregistrering eller ejerskifte

Når du skal ejerskifte eller omregistrerer et køretøj, skal du fra 6. juni 2012 i de fleste tilfælde ikke længere bruge forsikringsbevis, når du skal ejerskifte et køretøj. Alle store forsikringsselskaber er tilsluttet det nye digitale motorregister, og det betyder, at du blot skal meddele os hvilket forsikringsselskab du ønsker, og om du vil have kaskoforsikring eller ej.

Hvis du endnu ikke har en aftale med et forsikringsselskab kan du vælge et af de store selskaber og efterfølgende skifte selskab når du har lavet en aftale. Systemet anmoder med det samme forsikringsselskabet om forsikring, og vi modtager accept med det samme. Derfor kan du blot meddele os, hvor bilen skal forsikres.

Du kan helt gratis få tre uforpligtende tilbud hos findforsikring.dk  

Hvis du har et mindre forsikringsselskab, skal du dog i visse tilfælde medbringe et såkaldt forsikringsbevis. Beviset bruges til at indregistrere bilen med en gyldig ansvarsforsikring. Som regel skal du sørge for at få et forsikringsbevis udleveret af dit forsikringsselskab.

Et forsikringsbevis er en (typisk lille) blanket.

Forsikringsbeviset skal udfyldes med brugeren af køretøjet. Hvis bilen har en anden bruger end ejeren, er det typisk brugeren, som er forsikringstager. Man udfylder navn og adresse, og herefter udfyldes bilens mærke og model, samt stelnummer.

Du kan ejerskifte bilen hos Quick Nummerplader, det er nemt og koster ikke ekstra. Hvis du skal indregistrere bilen hos en af de store forsikringsselskabet som f.eks. Tryg eller Codan, skal du blot medbringe den originale registreringsattest samt gyldig ID. 

Har du brug for at forsikringsbevis til et mindre forsikringsselskab, skal du sørge for at skaffe et, før du ejerskifter bilen.

Mange tror, at et forsikringsbevis er selve policen, som er fremsendt af forsikringsselskabet. Dette er ikke et gyldigt forsikringsbevis, og nummerpladeekspeditionen kan ikke ejerskifte bilen med en police.

Du behøver i princippet ikke have en forudgående aftale med et forsikringsselskab for at indregistrere et køretøj med en gyldig forsikring. Systemet anmoder med det samme forsikringsselskabet om forsikring, og vi modtager accept med det samme. Derfor kan du blot meddele os, hvor bilen skal forsikres. 

Vær opmærksom på, at enkelte forsikringsselskaber ikke er åbne for alle kunder. Vær også opmærksom på, at ved brug af et forsikringsbevis ved ejerskifte af en bil, eller når du vælger forsikring ved ejerskifte af bilen, gælder fjernsalgsloven. Loven om fjernsalg angiver, at du som forbruger har 14 dages fortrydelsesret, hvis det efter indregistrering af bilen viser sig, at du f.eks. ikke er tilfreds med prisen. Dog gælder det også, at du for at benytte fortrydelsesretten ikke må have anvendt produktet. I forsikringssammenhæng betyder det, at forårsager du en skade med dit køretøj inden du anvender din fortrydelsesret, har forsikringsselskabet ret at opkræve et præmie baseret på almindelige priser (hvilket i et sådant tilfælde kan være ret dyrt). Det er derfor altid en fordel at få lavet en klar aftale med dit forsikringsselskab umiddelbart inden eller umiddelbart efter, at du anvender forsikringsbeviset til at ansvarsforsikre din bil. Herudover skal du huske, at hvis du ikke foretager dig yderligere efter at du har ejerskiftet køretøjet med ny forsikring, er køretøjet kun indregistreret med ansvarsforsikring, og således skal du selv bede forsikringsselskabet om at tegne en kaskoforsikring, hvis du ønsker dette.

Velkommen hos Quick Nummerplader – Et statsautoriseret nummerpladekontor.